Hav av Nils Collett Vogt (1864-1937)

Du bølge blaa, som bar mit sind i sol og vind! Du bølge blaa, som var mit sind! Nu falder stille mørket paa. Vælt nu, min bølge, tung og graa, i natten ind! Løs dig i skum! Saa lukker sig det store hav tæt som en grav og speiler nat og stjerners rum. Skyl nu, min bølge, tung og graa, i ensomhetens kulde ind! Smelt sammen med de andre smaa! Brist og forgaa! . . . Jeg var en bølge ung og blaa i sol og vind - Snart er vi hav i stjerners skin. De blikker ned fra evighet og vugger i det øde vand sin kolde brand. Slep dig, min bølge, tung og graa, i evigheten ind!