Naar du O! Herre tucter mig av Dorothe Engelbretsdotter (1634--1716)

Siungis som Jeg ved it Evigt Himmerig * 1 Naar du O! HErre tucter mig Da Riset vil jeg kyße, Og verge mig med Bøn og skrig, Saa ingen skal mig tyße. 2 Aff Vanart jeg saa offte tør, Til vrede dig opegge, Og Synden, som sig icke bør, Er som min kiæle degge 3 Brug icke Vredens skarpe Riis, Naar du mig her vil nefse, Lad det alt skee på Faders viis, Og mig med maade refse. 4 Saa stor er nu min synds talent, At du mig bør hudflenge, Men regn dog ey min faut saa plent, At retten faar sin gienge. 5 Din haand jeg icke kand undfly, Jeg usle Synderinde, Drog jeg op til den høye Sky, Du viste mig at finde. 6 Saa straff nu her og lad mig løs, Sla til med Faders Hierte, Jeg gaar fordvalt i syndsens døs, Thi faar du Kroppen snerte. 7 Naar børn slet ingen affve faar Saa bliffver de for kaade, Men når en Fader dennem slaar, Da holdis an om Naade. 8 Giør Riset lint, qvist ey for hart, Du vedst hvad jeg kand taale, Far icke frem med grumheds fart, Saa jeg skal pinlig skraale