Et dynamisk digterjeg

»glas der/ beskytter os mod/ hinanden,« står der i slutningen af Mette Tine Bruuns digt "Rammen". En afstandsmarkering, der ikke er ganske holdbar: glas kan let slås itu, og glas tillader synlige forbindelser. Den beskyttelse, glas giver, er altså ikke eviggyldig. Måske er det derfor, digteren kalder sin samling for "Glasbilleder". På den ene side drejer…